Hvem kan jeg hjælpe?

Danske klinter
Min kliniske kontakt til det danske klientel blev udvidet i 2008, da jeg blev tilknyttet sygesikringen. Det betyder, at jeg lige siden har tilbudt psykologisk behandling til klienter, der bliver henvist af deres praktiserende læge.


Flygtninge

Siden 1999 har jeg i min private klinik arbejdet inden for flygtningeområde. Fra 2000 til 2003 var jeg ansat som klinisk psykolog og case-manager i OASIS – Behandling og rådgivning for traumatiserede flygtninge. Derudover har jeg arbejdet for Dansk Røde Kors som konsulent i asylcentre. Mine arbejdsopgaver bestod af visitering, undersøgelse og udredning af traumatiserede asylansøgere, samt vurdering af deres behandlingsbehov.


Indvandrer

Mine erfaringer i forbindelse med indvandrergrupper stammer fra mit omfattende samarbejde med det kommunale system – ‬‬‬‬især på Sjælland. Mine arbejdsopgaver består af undersøgelser, udredninger og psykologisk vurdering af de henviste borgeres ressourceområder, omfanget af interventionsbehov, samt skræddersyede behandlingsforløb.‬‬ Derudover har jeg flere engelsktalende klienter som på baggrund af deres ansættelse i et international firma bor og arbejder i Danmark.

Veteraner:
I forbindelse med mit flerårige samarbejde med HKKF (Hærens Konstabel og Korporal Forening) har jeg erhvervet mange erfaringer i forbindelse med hjemvendte danske soldater, der fandt hverdagen i et civilt samfund uhåndterbart og vanskeligt. Arbejdsopgaverne bestod af undersøgelser og udredning, psykoterapeutiske samtaleforløb med klinter og deres pårørende, samt psyko-edukation af sidstnævnte.


Sprog‬‬‬‬‬‬:

Jeg taler flydende dansk, dari, engelsk og persisk (farsi). Jeg gennemfører kliniske samtaler og undersøgelser uden tolk inden for de anførte sprog.

Facebook