Henvisning, henvendelse‬ og øvrige praktiske oplysninger

Henvisning fra privat praktiserende læge
Egen læge kan henvise til psykolog i følgende tilfælde:‬

  1. Røveri-, volds-, eller voldtægtsoffer‬‬‬‬‬
  2. Trafik- og ulykkesoffer‬‬‬‬‬‬
  3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer‬‬‬‬‬‬
  4. Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom‬‬‬‬‬‬
  5. Pårørende til personer ramt af invaliderende sygdom‬‬‬‬‬‬
  6. Pårørende ved dødsfald.‬‬‬‬‬‬
  7. Personer, der har forsøgt selvmord‬‬‬‬‬‬
  8. Kvinder der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge‬‬‬‬‬‬
  9. Personer der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb‬‬‬‬‬‬
  10. Personer med let til moderat depression (over 18 år), efter udført psykometrisk test‬‬‬‬‬‬
  11. Personer der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år ‬‬


Priser
Sygesikringen betaler ca. 60% af honoraret. Det betyder, at klienten må stå for 40% af betalingen. Taksten bliver fastsat af regionen og bliver justeret halvårligt (1. april og 1. oktober). I øjeblikket består egenbetaling af 403,39 kr. ved første konsultation og 336,36 kr. for anden og de efterfølgende konsultationer. En konsultation består af 50 minutter.


Psykologhjælp ved egen henvendelse
Alle kan henvende sig og få psykologhjælp uden henvisning fra egen læge. Det vil sige, at man er selvbetalende. Der er visse kategorier, hvor lægen ikke kan udstede en henvisning til psykologhjælp. Hvis man f. eks. ønsker hjælp i forbindelse med skilsmisse, må man selv betale det fulde beløb.

Ønsker man selv at betale for et individuelt samtaleforløb, koster det 1200,- kr. pr. session.

Parterapi er afhængigt af den anvendte samtaletid: 1½ time: 1.500,- kr.; 2 timer 2.000,- kr.‬‬‬‬‬‬

Hvis man er medlem af sygeforsikringen danmark, ydes der tilskud til egen betaling.
Mange har også mulighed for at få dækket et vist antal timer helt eller delvist gennem sundhedsforsikringer, som man enten selv eller ens arbejdsgiver har tegnet. Jeg er konsulent hos Falck Healthcare, Topdanmark og flere andre forsikringsselskaber.
‬‬

Supervision
Individuel supervision: 1500,- kr. pr. time‬‬. Gruppesupervision prissættes efter aftale‬‬‬‬‬.

Facebook